Trunte Lunte sange

Trunte Lunte udvikler sproget
Børnebøgerne om Trunte Lunte bruges mere og mere i kommunernes arbejde med at udvikle sproget hos de yngste børn. Dagplejerne i Københavns kommune har bl.a. været på kursus, hvor de brugte Trunte Lunte bøgerne i den dialogiske læsning. Ulla Flye Andersen, tale- og sprogkonsulent med Master i sprogtilegnelse, står for kurserne, og hun er glad for,  at hun har fået øje på bøgerne, og har taget dem ind i sit kursus materiale.
- Jeg har bl.a. fået Lotte Salling til at lave sange der rimer om Trunte Lunte, som jeg supplerer undervisningen med. Trunte Lunte universet taler til børn, og en sjov sang er bl.a. med til at engagere børnene under læsningen, udtaler Ulla Flye Andersen, som via sit firma Sprog og Leg er en benyttet underviser i landets kommuner.
I julen 2015 lavede firmaet en julesang om Trunte Lunte baseret på handlingen i "Trunte Lunte holder jul".